Kvinden Donna og sønnen Tad, bliver fanget i deres bil, af en stor sanktbernhardshund, da et flagermus bid har forvandlet hunden til en frådende dræber.

Jeg havde set den her “back in the day” men den gang var jeg ikke super vild med den, ikke at jeg synes det var en dårlig film, men bare sådan ok,

Efter gensynet, må jeg sige at det virkelige er en rigtig god film, den er super intens. Forskellen fra den gang og nu – for at bruge en kliche, som jeg faktisk synes holder – er at jeg selv har fået børn, og måske derfor endnu bedre kan sætte mig i hendes sted.

Den er så oven i ret godt lavet, jeg tror på det, og så spiller de godt og yderst overbevisende, både Dee Wallace og drengen.

Har jeg læst bogen og syntes – og synes stadig – at det er et af de få tilfælde hvor filmen er bedre end bogen.

• Der blev brugt 5 St. Bernards hunde, et mekanisk hoved og en fyr i hundekostume i indspilningen af den her film.
• Stephen King siger at han var så dybet alkoholisk på det tidspunkt, at han slet ikke kan huske at have skrev bogen.
• Conrad E. Palmisano er stunt koordinator på filmen.

Medie: Blu-ray

Instruktør: Lewis Teague
Manuskript: Don Carlos Dunaway & Lauren Currier
Fotograf: Jan de Bont
Klipper: Neil Travis
Musik: Charles Bernstein

Dee Wallace : Donna Trenton

Danny Pintauro : Tad Trenton

Daniel Hugh Kelly : Vic Trenton

Årstal: 1983 – Spilletid: 93 min. – Land: USA

Jo bestemt. Det er en super intens film – især for os med børn.