fredag 09. juni 2023

Hej& velkommen

Jeg hedder Bo, og det er mig der leger på disse sider. Først vil jeg da lige sige tak for at du kiggede forbi, og bliv endelig hængende så længe du har lyst 🙂

Jeg har elsket at se film, så længe jeg kan huske tilbage, men filmnørden i mig har været gemt lidt af veje de sidste mange år, faktisk så langt væk at jeg var begyndt at sælge ud af min film samling – arrgghhh!! – men inden for bare det sidste halv år (vi er nu i august 2020) er nørden virkelig vågnet op igen, og jeg har en helt ustyrlig lyst til at se film igen. Dette er som sagt min legeplads, hvor du kan finde mit syn på diverse film. Det vil primært være film af ældre dato, jeg har en lille regel om at de skal være udgivet på VHS, så der vil være mange film fra mine teenager og tidlige 20'er dage, som er fra midt 80'erne til midt 90'erne. Der vil selvfølgelig være smuttere, når jeg ser en nyere film som jeg har lyst til at tilføje her. Og der vil bestemt også være film af endnu ældre dato. Men som udgangspunkt så er det film fra den gang jeg var en ung gut. Jeg har besluttet mig for at det kun er film fra før år 2000 (altså 1999 og ned efter) jeg vil skrive om, der er et par nyere film, jeg nåede at skrive om, får jeg tog beslutningen, men de får lov at blive her, for nu har jeg jo skrevet om dem :).

Jeg er og bliver en action mand 🙂 – har især en svaghed for action b-film fra 80 og 90'erne – så det vil helt sikkert være den – og Sci-Fi – genre der kommer til at dominere her på siden.

Jeg vil også lave nogle mere specifikke indlæg på forskellige filmfolk, som jeg synes enten er seje, dygtige, oversete eller bare er sjove at have med. Jeg vil også lave en blog del, her vil jeg skrive om lidt af hvert, komme med anbefalinger, dele links til fede hjemmesider, og det er selvfølgelig alt sammen noget der har med film at gøre.

Jeg har bokset lidt med hvad jeg skulle kalde mine film indlæg, for det er ikke rigtig filmanmeldelser, det er mere en slags udvidet anbefaling eller advarsel om filmen og nogle film har jeg mere at skrive om end andre. Jeg er ikke rigtig kommet frem til noget endnu, så lige nu hedder de ingenting. Det hele er “work in progress” så jeg optimere jævnligt siden, tilføjer nye features, når jeg kommer på noget jeg synes er fedt at have med, og jeg bliver forhåbentlig også bedre og bedre til at skrive mine små film indlæg.

Jeg spoiler også nogle gange, men så vil der være denne advarsel i toppen af indlægget, 

så du ved om du skal læse vider eller ej.

Jeg leger med ide om at lave en podcast, men udgangs punkt i hjemmesiden, håber den bliver til noget en dag. For – hvis jeg selv skal sige det – så er jeg bedre på tale end på skrift…. desværre, for jeg elsker at skrive om film.

Som udgangspunkt gør jeg det her for min egen skyld, og fordi jeg synes det er hyggeligt at lave. Men bliver glad hvis du måske også kan få lidt ud af det, og hvis du gør så forsat god fornøjelse.

Bo

PS: siden hedder Bo47 fordi det blev jeg kaldt i mine teenager år, bare hvis du var nysgerrig 🙂

PPS: Jeg er også ret aktiv på Letterboxd, du kan finde min profil lige her

Lidt om fremgangs måden i mine film indlæg.

  • Jeg starter med en beskrivelse af hvad den handler om, så kort som jeg kan gøre den, lidt lige som bagsiden på de gamle VHS film.
  • “Mit syn på sagen” her skriver jeg om de ting jeg kan lide og ikke lide ved filmen, jeg er ikke den store analytiker, så de vilde analyser af filmen vil du ikke finde her.
  • “I øvrigt så” her er det mere konkrete ting i filmen så faldt mig i øjnene når jeg så filmen. Så som diverse fejl, eller andre ting der irritere mig.
  • “Sandfærdigheder” her er det regn fakta område, altså hvis der er nogle fakta jeg synes er sjovt eller vigtigt.
  • Så er der en trailer til filmen.
  • I rulleteksten finder du de vigtigste – efter min mening – af dem der er foran og bagved kameraet.
  • De 5 stjerner, her giver jeg fra 0 til 5 stjerner i følgende kategorier. 
          1. Skuespillet = spillet, kemien, stunt o.s.v.
          2. Det visuelle udtryk = effekter, lyssætning, lokationer, kamera arbejde (f.eks vinkler og ture), color grading o.s.v.
          3. Lydsiden = lyd effekter, musikken, lyd mixet o.s.v.
          4. Opfindsomheden = manuskriptet, plot twist, dialog o.s.v.
          5. Underholdnings værdien = hvor underholdt var jeg af filmen.
  • Lige kort om jeg kan anbefale filmen. Bare så man ikke er i tvivl, for “dårlige” film kan også anbefales nogle gange, så det er ikke altid et højt stjerne tal er nok.
  • Sidst er der lidt IMDb info.
 

Nyeste indlæg