


En lille hvid dreng, bliver fundet af nogle indianer, de tager ham til sig og han opvokser blandt dem.
Men en dag vender hans oprindelige folk – vikinger – tilbage og slår hele hans indianer stamme ihjel.
Så nu er det tid til hævn!


Den er faktisk lidt for ny den her film – og har aldrig været ude på VHS – men nu har jeg set den og så skal den jo også med her på siden.
Det som først springer en i øjnene er looket på den her film, man er gået all in på at skabe noget der skiller sig ud fra alle de andre film, ved at lave et næste farve løst univers med kolde skygger og varme hud farver. Jeg kunne ikke lide det, men det er om noget en smags sag. Tager dog hatten af for at de har gjort forsøget.
Men ellers er der også lyssætningen, hvor man har været fuldstændig lige glad med logikken og bare lavet noget der ser “fedt” ud. Det er i sær om natten, det springer i øjnene, hvor kommer det lys fra, er månen skvattet ned eller hvad?
Der er – selvfølgelig – også en masse ting der ikke giver mening, så som hvem der har lært ham at fægte?
Og vildt nok han så mange år efter uden at have haft nogen som helst forbindelse til sin oprindelige klan, kan huske både sprog og deres gøren og laden.
Og da hans stamme bliver angrebet, da er det en lille pige som har fulgt ham afsted – for han skal et eller andet ude i skoven for sig selv – der leder vikingerne hjem til stammen. Hun er rimelig hurtig hjemme, men han er sygt langt væk, helt over på den anden side af noget vand (sø), så har hende den lille pige plukket bær i flere dage eller hvad….
Og hvor fanden kommer de der vikinger fra?
Da han er hos den anden indianer stamme, og drager han ud for at bekæmpe vikingerne, er der også noget tids perspektiv der ikke giver nogen mening.
For han var forfulgt af vikingerne, inden han ankom i indianer lejeren, men han har nu nået at komme sig efter sine skavanker – han var blevet såret af vikingerne – og er taget tilbage mod vikingerne for at bekæmpe dem, her har han nået at lave fælder, elsket med indianer pigen, før de her vikinger dukker op igen, de er godt nok verdens langsomste vikinger.
Når der var to ting jeg godt kunne lide ved denne her film, først, vikingerne bliver ved med at tale et andet sprog – ikke engelsk – gennem hele filmen, det er meget fedt.
Og så kunne jeg til dels godt lide den endelig kamp mellem ham og viking bossen, hvor de hænger i et reb, der var nogle meget fede ting.
Da han bliver fanget af vikingerne, er der en som han har hugget øjet ud på tidligere, der siger “et øje for et øje, Gunnar” gætter på han mener at vores helt og skal miste et øje, men det er Gunnar (viking bossen) åbenbart lige glade med, for det bliver fuldstændig ignoreret, under mig over den dialog ikke bare er klippet ud.
Kan jeg anbefale den?
Nej, det her er virkelig kedeligt og lige gyldigt.


Instruktør: Marcus Nispel
Manuskript: Laeta Kalogridis
Fotograf: Daniel Pearl
Klipper : Glen Scantlebury & Jay Friedkin
Musik: Jonathan Elias
Karl Urban : Ghost
Moon Bloodgood : Starfire
Clancy Brown : Gunnar
Årstal: 2007 – Spilletid: 99 min. – Land: USA


-
Skuespillet
-
Det visuelle udtryk
-
Lydsiden
-
Opfindsomheden
-
Underholdnings værdien